Tema 2 - Design thinking og computationel tankegang

 

Ny verden, nye problemer og nye løsningsforslag

Skrevet af: Team 2

Under dette tema kommer vi til at arbejde med design thinking og computationel tankegang. 

Til det skal vi bruge Ole Sejr Iversens designprocesmodel samt computationel tankegang og digitalefærdigheder  med det formål: at skabe eller udvikle en designprodukt til grundskolen. 

Iversen designprocesmodel (2019)

Begreber som design og kreativitet har i en længere periode været centrale i flere undervisningsfag.

 Kigger man på den naturfaglig verden kommer engineering  (www.astra.dk/engineering)  som arbejdsform og designproces til udtryk. Den har også en del til fælles med Iversens designprocesmodel, måden at gribe en udfordrig/problem på og de deleprocesser der ligger i for at komme frem til en produkt eller dybere forståelse. 

En anden kreativ designproces der også kom på banen de seneste år, er designprocessen som også ligger som en kompetenceområde under faget håndværk og design under FFM. Mange folkeskoler bruger Gyldendals plakat der viser designprocessens fire faser i deres HD lokaler så designprocessens faser altid er synlig både for elever og lærer.  

                   

https://gyldendal-uddannelse.dk                                                                               https://emu.dk/eud/naturfag/didaktik-i-faget/engineering-som-arbejdsform                                                                                                                   

Det tyder på at vi er ved at bevæge os i en mere innovativ og kreativ verdens opfattelse, der kræver at vi også ændre de traditionelle undervisningsmetoder, så vi som lærer kan danne eleverne og forberede dem til det nyere digitale, innovative og kreative verdenssamfund. 

Undersøgelses fase

Skrevet af: Team 2

Til at starte med havde vi valgt en designudfordring som havde til formål at undersøge uro og støj i klasserne med henblik på at forbedre klassemiljøet, så eleverne kunne opnå mere ro og koncentration uden unødig forstyrrelser. 

Til det havde vi fundet en specialskole i Aalborg som skulle være vores undersøgelses fokus. Vi havde interviewet klasselæreren for en 4.klasse. I kan læse et resume som Fridevs havde skrevet om interviewet herunder:

Interview 

Vi har valgt, at arbejde med klassemiljøet i en specialklasse. Her har vi valgt "Tornhøjskolen", hvor vi har interviewet 4.J's klasselærer. I første omgang har vores fokus været på uro og dette interview omhandler denne problematik. 

Først og fremmet ville vi vide, hvilke tiltag der i forvejen var taget i forhold til uroen i klasse

- Indretning af møbler i klasselokalet

- Afskærmninger 

- Tid afsætning 

- Pauser 

Uroen opstår primært ved skift dvs. fra opgaver i bøgerne til f.eks. tavleundervisning eller fra tavleundervisning til pausen. Der er seks elever i denne klasse og alle elever har hver deres behov. En enkelt lyd kan tricke en af de andre elever, som kan starte et domino effekt, så alle elever begynder at larme. Det er meget forudsigeligt, hvad der kan tricke uroen i klassen, da alle seks elever har hver deres diagnoser. 

Ud fra dette interview og diskussioner i gruppen om emnet er vi kommet frem til at uroen i en specialklasse er for uhåndterbar. Derfor har vi valgt at arbejde med emnet deltagelse i klasselokalet. Hvordan kan vi få eleverne til at deltage mere aktivt i undervisningen? 

Skrevet af Firdevs

Hvad skete der så med vores undersøgelse?

Skrevet af Team 2

Vi opdagede flere og flere benspænd og udfordringer med at finde en ide til vores digitale produkt der både kunne hjælpe med at løse vores opstillede problem, samt virke realistisk for den virkelighed den skulle indgå i. Vi opdagede hurtig at der hele tiden var noget der stod i vejen for at vi kunne videre udvikle noget som helst og det var at eleverne havde så forskellige forudsætninger og behov som gjord opgaven nærmest umulig, da de reagere forskelligt alt efter hvilke situationer eller lyde/forstyrrelse de blev udsat for. 

Selvom vi var overbevist om at vi skulle ændre vores fokus eller problemstilling til noget der kunne passe bedre ind til denne specielle 4. klasses elever og på samme tid bidrage til en bedre klassemiljø, blev vi istedet bare ved med at prøve at finde på noget. 

Vi endte med en ide om et produkt der skulle måle lyde for hver eneste elev, da de sad adskilt ved hver deres bord. 

Produktet skulle fungere som en form for advarsels maskine, der skulle give et bestemt lys eller farve hvis lyden ved det enkelte bord oversteg 80 dB. Så ændrede vi det igen da vi tænkte på hvad klasselæreren havde sagt i interviewet angående den elev der bankede med fingrene på bordet, hvor kæden for forstyrrelser derefter blev sat igang, samt hans fortælling om at det vil være forsent at tage fat som lærer, da eleverne mistede koncentrationen meget hurtigt hvis de bliver distraheret.  

Vi prøvede at tænke i meget lave dB da maskinen skulle advare læreren samt eleven der afgiver lyden om at holde op. En form for at neddæmpe stormen før den opstår. Men der blev vi helt enige om at det ikke var realistisk at arbejde videre med det og at vi blev nød til at ændre fokus. 


Forslag til løsninger af problem som kan understøtte vores digital designet produkt:

• undervisningsmetoder skal ændres (forklaring, opgave, bevægelse, forklaring, opgave, bevægelse...)

• tid skal rammesættes (Læreren må max snakke i 10 min)

• Medbestemmelse og belønninger 

 

Designudfordring 1.1

Vi startede på ny med designudfordrings fasen. Vi var stadig overbeviste om at vi gerne vil arbejde med klassemiljøet, men med fokus på elevernes deltagelse i undervisningen istedet for uro. 

Vi lavede derefter en brainstorm hvor vi skrev alle vores tanker ned og derefter bruget "kill your darlings" metoden, for at finde frem til vores ny interesse område og derved vores ny designudfordring:

Vi blev til sidst enige om en ny problemformulering:

"Hvilke redskaber kan man bruge for at få undervisningen til at nå op på et højere niveau med de elevforudsætninger vi har? "

Men denne gang prøvede vi at gøre os ekstra tanker om de benspænd og begrænsninger der kunne ligge i vores nye valg:

 

• Forskellige elevforudsætninger 

• Faglig variation dvs. vores produkt skal kunne være differentierede (hvis den skal virke optimalt)

• Psykiske Problemer (uden for skolen problemer og påvirkninger)

• Forskellige diagnoser 

• vi kan ikke lave en aktuel/virkelig produkt da vi hverken har midler eller kundskaber til det. 

Undersøgelsesfasen 1.1

Vi har vores interview som vi stadig gerne vil bruge, samt en case fra en oplevelse med en af lærerne for vores undersøgelses klasse. I kan læse casen nedenunder:

Med afsæt i interviewet, casen samt samtalerne vi tog løbene med en af 4.klassens lærer kom vi frem til løsningsforslag i to dele. Den ene del er forslag til hvordan undervisningstilgangen og rammesætning skal udfoldes, så vores digitale produkt kunne give bedst resultat.

Ideudvikling

Produktbeskrivelse:

• Vi har valgt at lave en 

Belønninger: Hvis eleven opnår sit mål i slutningen af ugen, så får man en kæmpe stjerne. Når man har indsamlet 4 kæmpestjerner, så kan man enten vælge et stykke legetøj --> 1 lektion hvor eleven bestemmer hvad der skal ske i undervisningen. 

den skal kunne:

• optage lyd (fra læreren: for den enkelte elevs mål)

• den skal kunne lyse en stjerne af gangen (samt slukke en stjerne af gangen) 

• Stjernerne lyser/slukker ved brug af en fjernbetjening 

- Ugens mål for hver enkelt elev: 

              kan optages med brug af en chip som læreren kun har adgang til (tryk på den røde knap ud for elevnavn i 2 sek. så optager den på ny) 

Konstruktion 

Vi har lavet et flowchart, som vi senere har brugt til vores kodning inde på micro:brit. Flowchartet se således ud: 

Herefter lavede vi kodning i micro:bit: 

Vi har ikke haft mulighed for at afprøve vores kodning, men har lavet et udkast, som skulle simulerer noget af vores ide. I denne kodning er start "ugens mål" herefter kan man ved at trykke på A eller B rykke til en sur eller glad smiley. Den sure smiley skal simulere at målet ikke er opnået og den glade smiley skal så vise det omvendte altså at målet er opnået.