Kriterier til Mediefasten:
- Et fælles tidspunkt og 24 timer frem
- Vi vælger at mediefaste fra alle medier som:
Sociale medier:
Snapchat
Messenger
Arbejdsrelaterede medier:
Itslearning
Intra/Aula
Viggo
Massemedier:
Tv
Radio
Streamingtjenester
Andre Medier
Dokumentation af mediefasten i en fælles video, hvor vi snakker om vores oplevelser hver især:
Fedt at i er gået all in på mediefasten og har fravalgt så mange medier! I forhold til jeres refleksioner kan jeg især spejle mig i Firdevs i forhold til instagram og den FOMO jeg selv mærkede. Det var især det her med alle notifikationerne som strømmede ind hele dagen, og man bare kunne se det røde tal vokse. Endenligt ville jeg bare gerne ind og tjekke hvad jeg var gået glip af. I forhold til hele notifikationer på de sociale medier finder jeg dokumentaren fra Netflix "The social dilemma" meget interesant. Udviklerne af forskellige platforme, snakker her om at notifikationer er skabt for at holde en så længe som muligt på mediet, så mediet i sidste ende får mest muligt reklame penge.
SvarSletDet er også interessant at se at andre voksne som mig selv, fandt det svært at undvære disse medier i 24 timer, hvordan mon så vores elever ville opleve det? De er i endnu større grad end "os" vokset op med de sociale medier, og store dele af deres kommunikation og venskaber forgår mere på disse medier. En anden app som også Fibiger kommer ind på i sin tekst er det sociale medie Snapchat. Hvor brugerne kan have så kaldte "Streaks" med hinanden ved at snappe sammen hverdag. Disse kan have stor betydning for deres venskab da en lang/stor streak er symbol på et godt venskab. Det får mig derfor til at reflektere over om en mediefaste ligende jeres her i gruppen ville være for stor en "mundfuld" for eleverne? Eller det netop ville eksemplificere endnu mere over for eleverne hvor meget de sociale medier endeligt fylder? Det synes jeg kunne være interesant at have en debat om, hvordan kunne det i praksis fungere med en mediefaste blandt eleverne.
Emma
Hej Emma.
SletJeg er bestemt enig. Det var en ret stort mundfuld for os bare, der egentlig ikke er vokset op fra bensbens nærmest og så forvente at de skulle faste fra det på samme måde. Jeg har selv, både gennem arbejdet og gennem familiemedlemmer, set hvor meget de snapchat streaks egentlig betyder for dem. Næsten så meget, at jeg ikke tror de ville kunne faste 24 timer i 'frygt' af at miste deres streaks. For som du siger, det har betydning for venskaber og endda forhold for nogen.
Jeg tror, at vi tænkte udfra, hvordan os i gruppen vil reagere i denne her sammenhæng og ikke så meget om eleverne ville kunne klare denne her opgave. Vi syntes nemlig selv, at vi var ret afhængige af de diverse apps.
For jeg vil bestemt mene, at hvis det var elever der skulle mediefaste, så ville vi nok foreslå noget mildere til at starte med.
Interessant med dokumenteren der, måske burde man se den også. Det kunne give et andet indblik også.
Jehona, Firdevs, Niclas og Duaa.
Super fint at opleve jeres "uafhængighedskamp", som I kalder det, selv om det nu ser både oplevelsesrigt og hyggeligt ud, og derfor ikke umiddelbart minder om en kamp. Skønt at se jer samtale på videoen om det her med at bryde vanens magt. Jeres oplevelser afspejler de overvejelser og oplevelser vi havde i vores team. I vores gruppe kan vi genkender hvordan den ny teknologi jo også influerer vores liv, vi får nye vaner måske uden helt at tænke over hvor meget det egentligt ændrer vores liv. Derfor er et sådan eksperiment jo super god til at sætte gang i refleksioner over brugen af ny teknologi. Et spørgsmål bliver hvorvidt teknologien er med til at skabe nye behov? Et tankevækkende eksempelvis herpå er de sociale mediers streaks og spil, som er designet til at vi bliver mere afhængige: HOOK modellen som benyttes til at fastholde vores interesse. Spil baserer sig på investering og belønning, så vores hjerner får et skud belønningshormon - dopamin og vi føler os glade og opstemte. Et eksempel herpå er spillet Rocket League, hvor deres online "sortbørs" blev reguleret, da unge mennesker bruge utrolig mange penge på få de mest prangende online biler at køre i. Det lyder måske som en meget fjollet ting at give penge for at opnå status, som kun kan ses online. Men for de unge som spiller, så føles den opnåede status sikkert ikke anderledes end hvis bilen holdt parkeret i indkørslen. Og det sociale fællesskab de er en del af føles også virkeligt og det har deres egne helte og deres kampe følges online, som var de sportshelte, der føles af fans verden over. I vores gruppe talte vi meget om de her notifikation, der popper op og minder os om at vi går glip af noget. De er svære at ignorere og muligvis langt mere tidskrævende at følge op på end det føles i hverdagen. Selv om vi ikke "fastede" fra alle medier, så opnåede eksperimentet at vi er mere bevidste om brug af sociale medier. Og ikke mindst kommer vi til at tale om den indbyggede intentionalitet i spil og sociale medier. Hvornår dækker de et reelt behov og hvornår er det blot en tidsrøver?
SvarSletOvervejelserne forsætter fremadrettet i vores gruppe, sjovt var det at se med hos jer:)
Vh team 1