Beløning som motivationsfaktor

 Vi lærer gennem belønning.

Hvad er motivation? Generelt set er det en intern puls, der giver handlingen et formål. Den er genstand for en handling og styrer den handling. Der er ingen handling uden motivation. 

Derfor er den også så vigtig, den får os til aktivt at handle og lære. Men, man er dog ikke motiverede til at lære alt. Det kan være skolen/lærerens emner ikke motiverer eleverne som andre emner eller ting i livet måske gør. Nogle gange kommer motivationen fra deres egne interesse i emnet/faget. De ved at de skal bruge den viden til noget. 

Vi ved fra forskningen, at børn, når de starter i skolen, ofte er nysgerrige, prøver sig frem og er nysgerrige. Vi ved også, at der for alt for mange af disse elever desværre sker noget med deres motivation i løbet af skolegangen, så de ikke oplever samme glæde ved skolen, når de nærmer sig afslutningen af skolegangen. Når motivationen for skole og læring er på retur, er det ikke noget, der bare sker i de enkelte elever. Det sker snarere i mødet med dem. Derfor er det at sikre motivation også noget, man som professionel kan arbejde med. Så det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan man møder eleverne i skolen og hvilke muligheder man giver dem, så mødet med skolen bliver meningsfuldt.  

Læring er hovedårsagen til at gå i skole og Knud Illeirs definere læring som følgende "Enhver proces, de hos levende organismer fører til en varig kapacitetsændring, og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring" (Illeris 2006: 15).  Illeris mener, at læringen finder sted når to meget forskellige processer får et indbyrdes samspil. "For mig er det imidlertid helt afgørende for læringsforståelsen, at begge processer og deres indbyrdes samspil inddrages" (Ibid.: 36) De to processer som Illeris refererer til i overstående citat er; samspillet mellem eleven og dens omgivelser, i elevens vågne tid, samt den psykologiske tilegnelse og bearbejdning, af de impulser og påvirkninger eleven får gennem sit samspil hos eleven og elevens omgivelser. Illeris har lavet en grafisk fremstilling af disse to processer:

I modellen er der tilføjet indhold og drivkraft i forbindelse med elevens tilegnelse. Indholdet er det som eleven gerne skulle tilegne sig viden omkring. Hvis eleven ikke har et indhold som skal læres, kan eleven derfor heller ikke tilegne sig nogen viden og derved ikke lære noget. Ved drivkraften taler Illeris om, at der skal være noget psykisk energi, for at eleven kan tilegne sig noget viden. Drivkraften kan være lyst og interesse, men det kan også være af frygt eller nødvendighed.

Illeris mener derfor, at på baggrund af tilegnelsen omfatter både indhold og drivkraft, siger Illeris, at der er tre dimensioner i læringen. Indholdsdimensionen, drivkraftdimensionen og samspilsdimensionen. Kort fortalt er indholdsdimensionen viden, forståelse og færdigheder, hvor drivkraftdimensionen er motivation, følelser og viden og samspilsdimensionen er handling, kommunikation og samarbejde

Elever lærer gennem belønning. Som artiklen 'The Carrot Hunt' kommer ind på, så siger de at elever lærer ved at få en belønning efterfølgende. De siger at der er en ny prisvindende forskning der viser, at man lærer bedst gennem belønning. Og her er dopamin den store drivkraft bag vores motivation og læring. Gulerods- og pindmotivation er en motiverende tilgang, der involverer at tilbyde en "gulerod" - altså en belønning for god opførelse og en "pind"/konsekvens - for dårlig opførsel. Det motiverer personalet ved at skabe handlingsrettede mål og ønskelige belønninger for elever, der kan ændre deres adfærd og præsentationer. Det er en enkel og effektiv form for feedback til ens elever. Gulerods- pindteorien kan anvendes effektiv i et klassemiljø med belønnings og konsekvenssystem som motiverende redskaber for eleverne og for at skabe ydre motivation. 

- Skrevet af Team 2.

The Carrot Hunt