Formålet med at tilegne sig færdigheder i teknologi er, at elever tilegner sig indsigt i og erfaringer med, hvilke betydning sociale og digitale medier har i børn og unges hverdagsliv. Hvordan de rammesætter deres lege, sociale relationer og identitetsudvikling.
Hvordan kvalitative metoder i det digitale rum kan anvendes til at opnå relevant og hurtig viden for dem. Det er det spændende ved, at finde ud af hvorledes sociale medier indgår i den nuværende børne- og ungdomskultur.
Folkeskolen har længe nu været præget af en teknologisk- og medieforståelse, hvor teknologier og medier har fungeret som supplement til den eksisterende praksis og medvirket til at udfordre den pædagogiske dagsorden. Der er blevet udviklet nye læringsrum og lærings former der har understøttet det kreative og de innovative læreprocesser, samt understøttet kommunikation og samarbejde i skolen.
Vi er optaget af hvorvidt og hvordan digitale teknologier både kan understøtte praksis samt udfordre den for at give mere pædagogisk merværdi. Længe har der også været fokus på digitalisering frem for medialisering, selvom begge er dog relevante for både os samt elever og unge. Digitalisering kommer rundt om faktorens beskaffenhed og medialisering belyser medier i både et kulturalt- og læringsperspektiv. Det bliver betragtet som et reflektionsværktøj der skal medtænkes i undervisningen. Og med aktiv teknologiforståelse vurderer man, hvilke teknologier der skal bruges til at understøtte hvilke dele af læreprocessen, som og vises her i modellen:
SvarSletCenter for undervisningsmidler (CFU) har udgivet en hjemmeside med henblik på at vejlede undervisere og studerende i arbejdet med 21. århundredes kompetencer. På denne hjemmeside kan vi som fremtidige undervisere finde "sparring" når undervisningsaktiviteterne skal planlægges. For hvordan var det nu lige med de der 21 århundredes kompetencer, hvordan får man dem i spil i sin planlægning og løbende når man giver eleverne feedforward og feedback? Er man eksempelvis i tvivl om hvad forskellen er på kollaboration og gruppearbejde? På siden forklares, at kollaboration er en vigtig kompetence, som fordrer at eleverne også har fælles ansvar og træffer beslutninger sammen samt at gruppearbejdet er indbydes afhængigt. Desuden illustreres det at IT og læring hænger sammen, sådan at eleverne kan bruge it til at understøtte videnskonstruktion eksempelvis ved at designe et it-produkt som løsning til et problem. På siden er der opstillet eksempler, sådan at læreren kan se om et forløb nu også gør at eleverne designer et it-produkt. Så for at eleverne, som I også skriver om i dette blogindlæg, kan arbejde med en aktiv teknologiforståelse, hvor de ikke kun forstår at benytte en digital teknologi, men kan forstå intentionaliteten bag og selv kan skabe digitale teknologier. Den digitale myndiggørelse som vi skal danne til i folkeskolen, skal sikre at vores elever ser dem selv om lærende mennesker og ser at der i samfundet er noget udenfor sig selv og de har en rolle i det globale samfund. For at komme dertil skal de forstå at fejl fører til mestring og at dette kræver udholdenhed og samarbejde samt øje for at forskelligheder byder på flere indgange til løsning af komplekse problemer. Hvorfor kommunikation, kreativitet og kildekritisk tænkning er afgørende. Derfor beskrives det, at det er vigtigt at eleverne lærer at styre deres egen læreproces og er bevidste om at viden bliver skabt og at de kan se dem selv som fremtidige medskabere heraf. Elever bør kende mål og skal have mulighed for løbende at revidere deres arbejde. Videnskonstruktionen vil derfor være hovedformålet med læringsaktiviteterne og eleverne skal kunne anvende viden i nye sammenhænge. Ofte vil vidensproduktion være tværfaglige med læringsmål indenfor flere emner. Problemløsningsorienterede opgaver der kræver innovation, hvor elever arbejder med virkelige problemer og skal præsentere deres arbejde for andre er kompetencer, som de får brug for fremadrettet. På hjemmesiden kan læreren få inspiration til at finde problemløsende undervisning. Det er vigtigt for eleverne at lære at kommunikere hensigtsmæssig og for at eleverne bliver kompetente hertil så gives der eksempler på siden, for når eleverne skal lære at fremstille og tilpasse multimodal kommunikation om forskellige emner og til bestemte målgrupper. Eksempelvis kan det være eleverne skal holde et webinar om et emne til en gruppe af elever på en anden skole og efterfølgende besvare spørgsmål. Det kan være de i laver en videochat med en anden skole for at planlægge en optræden. Og at de laver en videoindlæg som reklame for denne optræden, samtidig med at laver en blog om optræden og andre relaterende hovedtemaer. Det kan være de producere brochurer som skal afleveres til familie, som kan komme og se deres optræden.
Dette er en måde at arbejde på hvor man benytter digitiale medier som kultur; medialiseringen er med at at ændre måden hvorpå der holdes skole og dermed også hvordan vi skal planlægge vores undervisning sådan at vi indtænker teknologiforståelse i vores didaktiske planlægning, hvorfor I også skriver at digitale teknologier og digitale mediebrug skal indgå i undervisningen, men eftersom at dette ikke sker uden at der tænkes nyt, så kræves det jo selvfølgelig at vi gør netop det - tænker nyt - som de omtaler i videoen på forsiden - så kalder det på nye strukturer i undervisningen, nye steder at undervise, nye relationer, nye udtryk og nye blikke (http://info.21skills.dk/). Nok at tage fat på i vores fremtidige arbejde.
Kilde: http://info.21skills.dk/
Skrevet af Christa, Josefine, Morten og Emma.